Jeg mødte en bekendt, som jeg ikke havde set længe på gaden for nylig. Hans første bemærkning, efter at vi havde hils, var: “Hva´ så – Får du noget ud af livet?” Det kunne jeg da heldigvis bekræfte og senere spørge ham om det samme. Men sætningen blev hængende i mit hovedet. Det satte en noget dybere refleksion i gang i mig, end det sædvanlige “Går det godt?” Hvis vi nu jævnligt stillede os selv det spørgsmål, kunne det måske føre til mere bevidste til- og fravalg, eller det kunne måske bringe os til at få øje på og værdsætte det nære. Det kunne være, at vi her i januar måned fik lyst til at formulere nogle ønsker for det kommende år, og at vi blev klarere i vores tanker om, hvad det er, som er det virkeligt vigtige for os som menneske.
Om forfatteren
Kirsten Therkildsen
Kirsten Therkildsen er en healer og terapeut med mange års erfaring. Hendes arbejde er baseret på en solid uddannelse og en spirituel tilgang til verden.



