Fra inspiration og begejstring til tøven og handlingslammelse

Vi åbner mere og mere for vores inspiration i denne tid, men hvorfor tøver vi ofte med handling?

 

Inspiration og intuition kigger fremad

 

Når du inspireres, er det din indre visdoms stemme du hører. Den kan bl.a. fortælle dig, hvad der vil gavne dig og andre, så det bedste sker for alle. Det er altid muligheder, der er tilstede nu, hvis du vælger at følge inspirationen.

 

Egoets stemme kigger bagud

 

Egoets stemme minder dig om alle de ubehagelige følelser, som din krop husker fra tidligere oplevelser. Alt der kunne minde lidt om dét, som din inspiration fortæller dig, at du bør gøre.

 

Lytter du og glemmer, at du og verden er et andet sted nu, end I var dengang, vil egoets stemme i dit hoved få dig til at tøve, udsætte, finde undskyldninger og blive handlingslammet. Dermed går du og andre glip af øjeblikkets mulighed for vækst, kærlighed og glæde. Når du er forberedt på, at Egoets stemme sandsynligvis vil komme og ”hjælpe dig” med undskyldninger for, at du alligevel ikke skal følge din inspiration, kan du registrere at den er der, og derefter stille den spørgsmålet: Hvad er det, du vil beskytte mig imod?

 

Svaret giver dig mulighed for at se på sandhedsværdien og realiteterne, lige nu. Og du bliver ikke ubevidst ”skubbet rundt” af gamle forestillinger og følelser, som stammer fra helt andre tider og omstændigheder.

2 kommentarer til “Fra inspiration og begejstring til tøven og handlingslammelse”

  1. Hej
    Det er et meget godt og rigtigt spørgsmål at stille.
    Tak for det!
    Med venlig hilsen
    Hanne

Der er lukket for kommentarer.

Scroll to Top